Det virker til, at størstedelen af befolkningen har glemt, at det, der er gratis, bestemt ikke er gratis. At det, der er en ret, bestemt ikke er en ret. Det er ikke gratis at blive behandlet på hospitalet eller at tage en uddannelse. Det er ikke en ret at få SU eller kontanthjælp. Det er et privilegium. Et privilegium, der koster mange penge, og som hovedsagligt bliver finansieret af den arbejdende, den ydende del af befolkningen. Af kredsen af arbejdsomme iværksættere, der tør tage chancen, og som i succestilfældene skaber arbejdspladser og eksport. Af de få multinationale selskaber, der trodser de hårde vilkår i Danmark, og som giver job til tusindvis af mennesker, der betaler skat. Ingen offentlige goder er gratis – de er skatteyderbetalte. Og man skal yde, hvis man vil nyde.